Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Hurtig Diagnose

Mange medlemmer i PensionDanmark har produktet Hurtig Diagnose, der er en udbygning af PensionDanmark Sundhedsordning.

Hvad er Hurtig Diagnose?

Hurtig Diagnose hjælper dig med at finde ud af, hvad du fejler. Du vil igennem hele forløbet være i tæt kontakt med en sygeplejerske, som du altid kan henvende dig til. Dette sikrer dig et professionelt og koordineret forløb.  

Hurtig Diagnose sikrer, at du hurtigt kommer i gang med den rette behandling eller operation - uden unødig ventetid. Behandling og operation foregår i det offentlige sundhedssystem.

Sådan bruger du Hurtig Diagnose

For at bruge Hurtig Diagnose skal du have en henvisning til en speciallæge fra din egen læge.

  • Når du har fået en henvisning til en speciallæge, ringer du til Hurtig Diagnose på telefon 7010 0806. Telefonerne er åbne alle hverdage fra kl. 8-16.
  • Her taler du med en sygeplejerske, der hjælper med at bestille en tid. Sygeplejersken hjælper også generelt med den praktiske koordinering mellem dig og speciallægen.
  • Du får besked om tid og sted via e-mail eller brev.
  • Når du har fået stillet en diagnose, får du besked om, hvordan du hurtigst muligt kommer videre i dit behandlingsforløb.
  • Henviser speciallægen dig til genoptræning hos en fysioterapeut, og er det offentliges tilbud ikke tilstrækkelig, kan PensionDanmark Sundhedsordning supplere med behandlingen i op til to måneder. Fysioterapeuten skal have overenskomst med sygesikringen, for at behandlingen er dækket. 

Et supplement til det offentlige sundhedsvæsen

Hurtig Diagnose er et supplement til de offentlige tilbud, du kender i dag. Behandling eller operation foregår i det offentlige sundhedsvæsen.

Du skal give samtykke

Hvis du benytter Hurtig Diagnose, skal du give samtykke til PensionDanmark. På den måde kan vi indhente de relevante helbredsoplysninger, som skal bruges til at hjælpe dig videre.

 Hent samtykkeerklæring

Hurtigt tilbage i arbejde

Søren Spure var efter en diskusprolaps stillet lang ventetid i udsigt, men fik hurtig hjælp med Hurtig Diagnose.

Kort og godt om Hurtig Diagnose

Hent vores flyer og læs mere om hvordan du bruger Hurtig Diagnose.