Behandling - PensionDanmark Sundhedsordning

Tip en ven

Send et link til denne side til en ven

Felter markeret med * skal udfyldes.

Send

Behandling

Dine medarbejdere kan få behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut eller massør. Det kan være relevant, hvis de har problemer og gener i led, muskler og sener – f.eks. i ryg, knæ, albue eller håndled.

Hvornår skal medarbejderne søge behandling?

Har dine medarbejdere ondt, og er de generet i hverdagen, så bør de booke en tid til behandling.

Problemet skal være opstået i forbindelse med deres arbejde. Gener og problemer opstået i fritiden eller i forbindelse med sport er ikke dækket af sundhedsordningen.

Behandling inden for fire døgn

Dine medarbejdere er garanteret behandling inden for fire døgn i ikke-akutte tilfælde. I akutte tilfælde er medarbejderen garanteret behandling inden for 24 timer. Problemet skal være opstået aftenen før eller samme dag.

Hvis ikke der er plads på et sundhedscenter i nærheden, hjælper vi med at finde et andet behandlingssted. Dine medarbejdere kan ringe til os på 7010 0806 for at aftale nærmere. PensionDanmark refunderer ikke behandlinger, der ikke på forhånd er godkendt.

Behandling over hele landet

Dine medarbejdere kan bestille behandling på et af de godt 120 sundhedscentre, som ligger over hele landet. Det betyder, at de kan komme til behandling i nærheden af deres hjem eller virksomheden.

Der er ikke begrænsning på antallet af behandlinger, dine medarbejdere kan få, men det videre behandlingsforløb revurderes løbende. 

Er der mere end 30 km til et sundhedscenter?

Hvis der er mere end 30 km til det nærmeste sundhedscenter fra arbejdspladsen eller bopæl, kan medarbejderne få en tid på et behandlingssted, der er tættere på.

For at få dækket behandlingen skal dine medarbejdere ringe til PensionDanmark på 7010 0806 for at aftale nærmere. PensionDanmark refunderer ikke behandlinger, der ikke på forhånd er godkendt.

Lukkedage

Der er lukket for tidsbestilling og behandling Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende fredag, Grundlovsdag og 2. Pinsedag. Behandling for akutte problemer der er opstået aftenen før eller samme dag kan dog bestilles ved at ringe på 7010 0806.