Telefonrådgivning
PensionDanmark Sundhedsordning giver dine medarbejdere adgang til tre typer telefonrådgivning:
- Psykologhjælp (ring døgnet rundt)
- Misbrugsrådgivning (ring døgnet rundt)
- Guide til sundhedsvæsenet om muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet (ring alle hverdage kl. 8-16).
Dine medarbejdere kan ringe på 7010 0806 for at få telefonisk rådgivning.
Medarbejderne skal være opmærksomme på, at der kun ydes hjælp til problemer i forbindelse med deres arbejde.
Krisepsykologhjælp
Dine medarbejdere kan i telefonen tale med en psykolog om problemer på arbejdet, f.eks. i forbindelse med en arbejdsulykke, mobning og stress. De kan ringe døgnet rundt. I ikke-akutte tilfælde vil de få rådgivning inden for tre dage – i akutte tilfælde inden for fire timer.
Misbrugsrådgivning
Dine medarbejdere kan få rådgivning om bekæmpelse af misbrug af f.eks. alkohol, medicin og stoffer. Desuden kan de få rådgivning om muligheder for hjælp i offentligt og privat regi. Medarbejderne kan ringe døgnet rundt, og de vil normalt få en telefonisk konsultation senest den førstkommende hverdag efter henvendelsen.
Guide til sundhedsvæsenet
Her kan medarbejderne få vejledning om muligheder, rettigheder og regler i det offentlige sundhedssystem. F.eks. kan de få vejledning om ventetider og frit sygehusvalg, medicintilskud, klageprocedurer og muligheder for genoptræning. De kan ringe alle hverdage mellem kl. 8 og 21.
Erfarne rådgivere
Det er Falck Healthcare, som står for rådgivningen. De erfarne rådgivere består af psykologer, sygeplejersker og misbrugsrådgivere.